Studerende på Bakkevej
På Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej tilbyder vi studerende et praktikforløb, hvor faglig udvikling, personlig trivsel og pædagogisk praksis går hånd i hånd. Her bliver du en del af et engageret team, får mulighed for vejledning og supervision, og deltager aktivt i hverdagen med børn og unge. Klik videre for at læse mere om dit praktikforløb, de mål vi arbejder efter, og de forventninger vi har til dig som studerende.
Velkommen som studerende på Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej
På Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej bliver du en del af et praktiksted, hvor faglighed, nysgerrighed og udvikling går hånd i hånd.
Her møder du engagerede kolleger, et trygt læringsmiljø og masser af muligheder for at styrke din pædagogiske praksis.
Som studerende får du udleveret informationsmateriale omkring dit praktikforløb på Bakkevej, inden du starter.
Vejledning og læring under din praktik på Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej
Som studerende på Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej bliver du en del af et læringsmiljø, hvor faglig udvikling og personlig trivsel prioriteres højt.
Vi tilbyder løbende vejledning, undervisning og supervision, så du får støtte og inspiration gennem hele dit praktikforløb.
Overordnede mål
Som studerende på Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej indgår du i et dynamisk samspil med ansatte og børnene/ de unge, med fokus på at udvikle følgende kompetencer:
- Faglig identitet og personlig udvikling
- Selvstændighed
- Ansvarlighed
- Organisering af arbejdet
- Gennemførelse og vurdering af pædagogiske processer
- Kommunikation og samarbejde
Forventninger til dig som studerende
På Dag- og Døgntilbuddet Bakkevej ønsker vi, at dit praktikforløb bliver både udviklende og lærerig. Vi ser dig som en vigtig del af teamet og forventer, at du møder op med nysgerrighed, engagement og respekt for børn, forældre og kolleger.
Du skal kunne arbejde selvstændigt, tage ansvar, samarbejde og reflektere over dine handlinger, samtidig med at du kobler teori og praksis. Praktikken giver dig mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og stå stærkere som kommende pædagog.
Vi forventer, at du kan arbejde på skiftende tidspunkter, som weekend, sovevagter og helligdage, og at du har kørekort. Arbejdstiderne er forskellige for døgnafdelingerne og Dagtilbuddet.